Hop til hovedindholdet

Svendborg Kommune logo

STRØMSTYRKE (Tilmelding i ESBJERG)


Dato og tid

Mandag d. 9. september 2019 kl. 09:00 til torsdag d. 10. oktober 2019 kl. 10:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 26. august 2019 kl. 23:55

Sted

Hotel Trinity, Gl. Færgevej 30, 7000 Fredericia Hotel Trinity
Gl. Færgevej 30
7000 Fredericia

STRØMSTYRKE (Tilmelding i ESBJERG)


Arrangementsbeskrivelse

                Tag næste skridt med din virksomhed sammen med
                                  STRØMSTYRKE!



Hvem kan deltage? For at gå på STRØMSTYRKE skal du allerede have kunder og ønske om at gøre din virksomhed til en bæredygtig levevej. Vores tidligere deltagere har vidt forskellige bevæggrunde for at gå på forløbet, - hvor det for nogen er ønsket om at lade deres virksomhed vokse til det næste trin med flere ansatte og omsætning, er det for andre mere er et spørgsmål om at prioritere tiden bedst muligt mellem virksomhed og familie.

Vigtigst er det, at du er motiveret for at arbejde intensivt med din virksomheds udvikling over de seks måneder, STRØMSTYRKE strækker sig (sept. 2019 – marts 2020).

Selve forløbet
Det hele begynder med, at du og de andre deltagere mødes på arbejdslejren d. 9.-10. september, hvor fokusset er at ARBEJDE med din virksomhed og sætte kursen for de næste måneder. Her vil du også blive rystet sammen med de andre deltagere fra de andre hold i hhv. Esbjerg, Kolding og Odense, der vil blive en del af dit nye netværk. 

Herefter følger fem faste moduler:
- KEND DINE KUNDER (dobbeltmodul) v/ Mette Hauge Kaae, nichefabrikken.dk
- PRISSÆTNINIG v/Margrete Bak, karlbak.dk
- (SELV)LEDELSE v/Margrete Bak, karlbak.dk
- VIRKSOMHEDENS ØKOSYSTEM v/Julie Kjær-Madsen, loopcompany.com

Imellem de faste moduler kan du til- og fravælge valgfag i bl.a. branding, markedsføring, personligt salg mm. Fra teamet bag, Medstrøm, ønsker vi at tilpasse valgfagene til de deltagere, vi har på holdene, og derfor lægges det endelig program først, når vi kender dine og de andres deltageres behov. På   og på projektets hjemmeside, medstroem.dk/stroemstyrke finder du yderligere oplysninger om forløbet.

Lokal koordinator i Esbjerg
Erhvervskonsulent Gert Laustsen
T:  +45 36 97 35 12  ∙  M:  +45 23 66 67 04 ∙  E  gla@businessesbjerg.com 

Du er også velkommen til at kontakte konsulent i Medstrøm, kasper.tveden.jensen@svendborg.dk eller på 2463 9614

Pris
Prisen for hele forløbet er 3.250 dkr. ekskl. moms. Beløbet dækker al undervisning, vejledning, materialer, forplejning og overnatning på Hotel Trinity i Fredericia d. 9.-10. september

Valgfag tilmeldes og betales separat fra gang til gang.

Interview og optagelsesproces
Når vi har modtaget din ansøgning, vil vi umiddelbart efter invitere dig til et interview. Ved interviewet får du mulighed for at præsentere dig selv, stille spørgsmål og afstemme dine forventninger. Formålet med interviewet er at sikre, STRØMSTYRKE er det rigtige udviklingsforløb for dig og din virksomhed.

Samtidig vil vi gerne sikre, at du er motiveret for at bruge den nødvendige tid og energi på at deltage i forløbet. Interviewet varer ca. 45 min., og du vil modtage en mail efter indsendelse af din ansøgning.

Betingelser for deltagelse

Når du udfylder og indsender ansøgningsskemaet, erklærer du dig samtidigt også indforstået med nedenstående betingelser. Disse tager udgangspunkt i, at STRØMSTYRKE er et EU-finansieret tilbud, hvorfor der er nogle betingelser for optagelse.

1. Registrere og levere dit tidsforbrug i form af timeregistreringer Det forventes, at du bruger cirka 40 timer om måneden til forberedelse og deltagelse på modulerne, business sparring (business læringsgrupper), og du forpligter dig til at registrere dit tidsforbrug på forløbet og indlevere det til projektadministrationen.

2. Udfylde løbende svar på spørgsmål fra SDUs forskerteam Medstrøm (herunder STRØMSTYRKE) følges af to forskere fra Syddansk Universitet (SDU), og gennem din deltagelse i projektet er du udvalgt til at bidrage til forskning og metodeudvikling, som vil komme andre iværksættere/mikrovirksomheder til gode. Du vil derfor blive bedt om at besvare nogle spørgsmål, som du modtager på mail, både før, under og efter din deltagelse i forløbet. Besvarelsen af disse spørgsmål er en betingelse for at kunne deltage i projektet. Svarene behandles naturligvis strengt fortroligt, og dit bidrag er anonym.

Registrering af virksomhed (cvr) Din virksomheds cvr.nr må ikke være af ældre dato end 1. januar 2012.


Læs mere på www.medstroem.dk/stroemstyrke

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >