Har du egentlig bare brug for en simpel hjemmeside, hvor dine kunder kan se hvem du er og hvad du kan tilbyde dem?

Kunne det være fedt at have bygget den selv - så du selv kan lave den om og tilpasse den, lige når det passer dig?

(Og godt for opstartsbudgettet ikke at skulle betale andre for at gøre det lige nu?)

Så kom med, når Christoffer Schyth Kjær fra Spitfire Bureau kommer og viser dig hvordan.
 
Christoffer forklarer dig hvad det kræver at bygge en god hjemmeside, og viser hvordan du kommer i gang. Så åbner du din egen computer, opretter en bruger (på wix.com) og bygger løs.
Sidder du fast i noget - så rækker du hånden op og er straks videre 😎
 
Inden du går hjem, viser han dig også hvordan du får hjemmesiden i luften, og hvordan dine kunder finder vej til den.
 
Og når det er Christoffer, er det garanti for at det foregår på sydfynsk = ingen teknik-ords-bingo, men til gengæld i afslappet øhavs-tempo...
 
 
 
 
 
PRAKTISK
12. november 8:30-11:30
Østre Havnevej 2 1.sal - i lokalet Kraftværket.
5700 Svendborg
 
Pris 200 kr. inkl. kaffe, te & morgenbrød.
 
Markedsføring på Sydfynsk er Fremtidsfabrikkens workshops om markedsføring for iværksættere - Du kan se resten af serien her.