
Indlæser
Onsdag d. 13. september 2023 kl. 08:30 til Onsdag d. 13. december 2023 kl. 15:30
Søndag d. 10. september 2023 kl. 23:55
Fremtidsfabrikken Lok. Fremsynet,
Jessens Mole 11,
5700 Svendborg
Fremtidsfabrikken Lok. Fremsynet
Jessens Mole 11
5700 Svendborg
Er du klar til at opbygge din egen virksomhed - eller er du allerede i gang?
Vil du have sparring, netværk, viden og værktøjer til at udvikle en god forretning - mens du skaber den?
Så er Iværk skabt til dig!
Planen er at næste Iværk forløb starter i september 2023
Hvis det lyder som noget der kunne være interessant for dig, kan du blive inviteret så snart der er åbent for ansøgninger - ved at tilmelde dig her til højre (nederst på mobil).
På en række workshops fordelt over ca. 3 måneder, kommer vi igennem de helt centrale elementer i at bygge en virksomhed der både er god for dig, din økonomi, dine kunder og verden.
FRA TANKE TIL VIRKELIGHED
Det ligger i ordet - at være iværksætter, er at sætte noget i værk - den gode idé er kun begyndelsen.
Undervisningen på Iværk har derfor et skarpt fokus på ´hands-on' udvikling af DIN forretning - så du allerede undervejs bruger det du har lært.
NETVÆRK AF LIGESINDEDE
Netværk er uundværligt for selvstændige - men det kan være meget andet end kaffemøder og LinkedIn.
På Iværk følges du med ligesindede iværksættere, som er igang med det samme store stykke arbejde som dig selv. Det fællesskab priser vores deltagere som noget helt særligt, og det er en stor kilde til gejst, inspiration og mod til at føre dine ideer ud i livet.
MÅLRETTET SPARRING
Undervejs bliver du matchet med to-tre andre iværksættere i jeres egen sparringsgruppe. Her får I tid til at dykke ned i hver enkelt virksomheds udfordringer og få sparring på næste skridt.
DET LYDER SOM NOGET FOR MIG - HVAD GØR JEG SÅ?
Bed om at blive skrevet på forhåndslisten ved at 'tilmelde' dig her til højre (nederst, hvis du er på mobilen).
Så kontakter vi dig, når vi åbner for ansøgninger.
INDHOLD
Workshops med fokus på det vi ved af erfaring er de allervigtigste elementer i at bygge en virksomhed der trives:
- Kernen i virksomheden - hvorfor skal den overhovedet eksistere? Hvordan bliver den DIN virksomhed?
- At forstå kunderne og det marked din virksomhed træder ind i
- Hvordan skal virksomheden tjene sine penge?
- Hvordan leder du virksomheden klogt - og får gjort alt det du sætter dig for?
Din egen sparringsgruppe.
Mindre onlinemoduler og opgaver mellem hver gang.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Har jeg tid til det?
Regn med at Iværk kræver ca. en arbejdsdag om ugen i gennemsnit.
Plus den tid du bruger på at omsætte alt det du opdager, til handling i din virksomhed: Hjemmesidetekster, nye kunder du skal opsøge, ændringer i dine produkter/ideer/planer osv.
Men det er præcis det du skal bruge tid på, når du opbygger en virksomhed...
Jeg er ikke sikker på jeg er helt klar endnu...?
Så kan det være vores IDE workshop, er lige det du skal bruge. Se mere her: https://svendborg.nemtilmeld.dk/179/
Hvad med alt det praktiske - virksomhedform, moms, skat osv.?
Det tager vi os af på vores IværksætterGrundkursus som starter i februar 2023 - læs mere her: https://svendborg.nemtilmeld.dk/205/ /
Skal jeg have et CVR-nummer når jeg starter på Iværk?
Nej, du skal have tid og overskud til at opbygge virksomheden undervejs - men om du fik CVR-nummer for tre år siden, eller først får det til foråret er ligegyldigt.
Hvilken forskel gør Iværk?
Iværk er en videreudvikling af mange års iværksætter-indsatser, for næsten 2000 iværksættere på Sydfyn og i hele Region Syddanmark. Så vi ved, at på den korte bane giver opstartsforløb som Iværk tydelig retning på virksomheden og mere ro i maven for iværksætteren.
Og at på den lange bane giver det virksomheder der vokser hurtigere og overlever langt bedre end den typiske iværksætter-virksomhed.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Fremtidsfabrikken - Svendborg Kommune
Tlf: +45 30174461
jonathan.broch.jacobsen@svendborg.dk
Fremtidsfabrikken - Svendborg Kommune
Tlf: +45 30174461
jonathan.broch.jacobsen@svendborg.dk