Indlæser
Kom i gang med mobilvideoer
Dato og tid
Tirsdag d. 2. juni 2020 kl. 09:00 til onsdag d. 10. juni 2020 kl. 12:00
Tilmeldingsfrist
Fredag d. 5. juni 2020 kl. 12:00
Sted
Online Workshop,
Online,
Online Online
Online Workshop
Online
Online Online
Kom i gang med mobilvideoer
Arrangementsbeskrivelse
Skyd, klip, del: Kom godt i gang med mobilvideo
Vil du gerne bruge video, til at fortælle folk hvem du er? Demonstrere værdien af dine varer og ydelser? Hjælpe folk med at tackle deres udfordringer og få deres ønsker opfyldt? Eller noget helt fjerde?
Kalika Bro-Jørgensen har flere års erfaringer som journalist med base i Asien, hvor en stor del af hendes virke var at hjælpe internationale organisationer med at lave mobilvideoer. Kalika er desuden deltager på det nuværende Strømstyrke-hold i Vejle.
Dette online kursusforløb er målrettet iværksættere, der søger inspiration, viden og øvelser til at komme i gang med at producere video ved hjælp af den mobil, vi alligevel har med overalt.
Sammen gennemgår vi de forskellige faser fra ideudvikling over planlægning, optagelse, redigering, upload og evaluering. Kurset er for begyndere og vi lægger ud med at producere helt enkle og korte formater, der egner sig til brug på de sociale medier.
Modul 1: Kom godt i gang med at optage mobilvideo
Begynd at tænke video ind i din virksomhed. Bliv skarpere på, hvad du kan bruge video til, hvilke formater, der egner sig til forskellige formål, og hvordan dit brand bedst rammer sin målgruppe med visuel storytelling.
Bliv bedre til at optage video af dig selv, dine kunder og produkter/services. Lær at planlægge et videoprojekt fra ide til deling, find rundt i junglen af apps og gadgets, og få styr på, hvordan du får dine optagelser til at lykkes praktisk og æstetisk.
Efter modul 1 er du klædt på til at lave optagelserne til en introduktionsvideo om din virksomhed.
MODUL 1 ligger d. 2. juni kl. 9-12. Deltagerne vil forud for tilsendt link til ZOOM
Modul 2: Kom godt i gang med at redigere mobilvideo
Lær at redigere videoer direkte på mobilen. Med de rette apps er det nemt at klippe en kort video sammen on-the-fly: Importer, arranger og trim dine optagelser, få styr på lyd og tekster, hold dig on-brand og eksporter din færdige video i et format, der passer til den platform, den skal publiceres på.
Få overblik over forskellige muligheder for at dele din video - og måle dens performance.
MODUL 2 ligger d. 10. juni kl. 9-12. Deltagerne vil forud for tilsendt link til ZOOM
Efter modul 2 har du mulighed for at få personlig feedback og sparring på din video, og tid til øve dig i at producere flere korte fortællinger til dine sociale medier og/eller hjemmeside. Efter sommerferien tager vi skridtet videre og arbejder med strategisk videoproduktion.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >